Vores Yngel logo
VoresYngel.dk VoresYngel.dk

Jordemoder uge 15-18

Den første jordemoderkonsultation vil ligge i uge 15-18. Den vil vare ca. 40 min. og der vil være fokus på samtale. Måske mærker jordemoderen på din mave og lytter efter hjertelyd.

I kommer til at tale om det at være gravid. Du vil fx få vejledning omkring kost, rygning og alkohol. I vil tale om dig og hvordan du har det, og om du har været gravid før. I den forbindelse vil I tale om hvordan graviditeten og fødslen gik sidst. I kan komme ind på emnet omkring det at stifte familie, hvordan I som par har det med det.

Hvis du er påvirket af nogle former for gener, så tal med din jordemoder om det, og hvordan I evt. kan lindre smerten.

Spørgsmål som du kan blive stillet ved første jordemoderkonsultation kan være følgende:

  • Tænker du over hvad din kost indeholder?
  • Dyrker du motion?
  • Hvis du ryger, overvejer du så at stoppe?
  • Hvordan er dit forhold til alkohol?
  • Hvad tænker I som par om at skulle være forældre?
  • Din krop vil forandre sig, hvordan har du det med det?


(1) Like

Del denne side med dine venner:

© 2017 - VoresYngel.dk IvS
CVR 37240540
FutulogiQ
info@VoresYngel.dk