Vores Yngel logo
VoresYngel.dk VoresYngel.dk

Jeg vil gerne være gravid NU

Når du og din kæreste har planlagt at I gerne vil have en baby, så ønsker man selvfølgelig at det skal ske hurtigst muligt. Det kan du faktisk godt selv påvirke til. Vi har lidt tips her:

  • Det giver sig selv - drop præventionen! Hvis du har taget p-piller, så kan der godt gå op til 3 måneder inden din krop er sig selv igen. Forstået på den måde, at der kan gå lidt tid inden din menstruation bliver regelmæssig og dermed også ægløsning. Hos nogle sker det ret hurtigt og ved andre ikke. Der er vi forskellige, men forvent ikke at det sker lige med det samme, så bliver du ikke skuffet.
  • Nu kommer det "sjove" - dyrk sex hver anden dag fra din menstruation stopper. Det giver sig selv, at så er chancerne for en mulig graviditet størst. Det virker måske lidt underligt sådan at skal skemalægge, men det virker altså!
  • Ægløsningen er medvirkende til at du bliver gravid, og kroppen er så godt indrettet, at nogle faktisk får øget sexlyst i forbindelse med ægløsningen, så benyt dig af det! Også selvom det ikke lige er skemalagt den dag ;-) Måske det er et godt tegn!
  • Din krop skal være i balance. Hvis du spiser sundt og varieret, så hjælper det din krop godt på vej. Tænk over om du spiser meget junk og sukkerholdige madvarer, da det ikke er godt for din krop. Sørg for at få dine vitaminer!
  • Allerede fra du planlægger at blive gravid, så køb folsyre (kosttilskud) og tag dem dagligt. Fra du planlægger at blive gravid og til du er 12 uger henne i graviditet, skal du tage 400 mikrogram dagligt. Folsyre medvirker til at der ikke sker misdannelser ved dit barn.
  • Sexstillinger - dem er der mange myter omkring. Der er ikke nogle sexstillinger der er bedre end andre. Du skal heller ikke stå på hovedet efter sex, for at sæden ikke løber ud og du kan sagtens tage et bad bagefter. Sæden skal nok finde vej ;-)


(1) Like

Del denne side med dine venner:

© 2017 - VoresYngel.dk IvS
CVR 37240540
FutulogiQ
info@VoresYngel.dk