Vores Yngel logo
VoresYngel.dk VoresYngel.dk

Infektionssygdomme under graviditet

Infektionssygdomme under graviditet er smitte med bakterier, virus eller parasitter. Det er heldigvis de færreste som er fosterskadelige og i Danmark vaccinere man for infektionssygdomme, så risikoen for at blive smittet er lille. Man kan være immun overfor en bakterie hvis man fx har haft røde hunde en gang i sit liv, så er man immun og kan ikke få det igen. Det kan også være at man er vaccineret for den, så får man heller ikke infektionssygdommen. Har du været i selskab med nogle som der havde røde hunde, er du ikke smittet hvis du er immun over for det. Man skal dog huske på, at ikke alle får deres børn vaccineret.

Man kan godt tjekke om man er blevet smittet med bakterie, det gør man ved at tage en blodprøve, men det gør man kun hvis man har mistanke til at den gravide er smittet. Desuden skal man også passe på med at vaccinere gravide, men er man blevet det og man ikke vidste man var gravid, skal man ikke få graviditeten afsluttet.

Hvad kan der ske hvis man er blevet smittet? Visse infektionssygdomme kan medføre åndssvaghed, nedsat fostervægt, misdannelser og fosterdød. Det skal siges at det er mest farligt inden for de første 8 uger af graviditeten at blive smittet. Dog er infektionssygdomme i graviditeten kun årsag til ca. 5% af misdannelser ved barnet. Der er mere hyppige årsager til misdannelser ved barnet:

- Hvis du har indtaget medicin, narkotika eller alkohol under graviditeten
- Arbejds- og miljømæssige forhold
- Kromosomafvigelser

Nedenfor gennemgås infektionssygdomme som kan være farlige under graviditet:

  • Røde hunde og mæslinger: Får du røde hunde inden for de første 3 måneder af graviditeten, så er der risiko for at dit barn fødes blindt, døvt eller med hjertefejl. Ved mæslinger kan der ske abort tidligt i graviditeten, men smittes man først sidst i graviditeten kan barnet rammes af alvorlig sygdom. Dog er de fleste vaccineret for disse, så dette ses sjældent. Er du i tvivl om du er vaccineret så spørg din læge eller få taget en blodprøve.
  • Skoldkopper: De fleste voksne danske kvinder har haft skoldkopper, men har du ikke haft det og får det tidligt i gravidteten, så er der en lille risiko for fosterskader, det vil man kunne se på ultralydsscanninger. Hvis den gravide skulle få skoldkopper i sidste halvdel af graviditeten vil det ikke give skader på fosteret, det kan dog være at barnet fødes med sygdommen.
  • Lussingesyge, den 5. børnesygdom (Parvovirus infektion): Ca. 70% af alle kvinder har haft sygdommen. Har man haft sygdommen før, så får man den ikke igen. Man kan få taget en blodprøve for at tjekke det hvis man er i tvivl. Hvis man som gravid bliver smittet med den, så er der ca. 10% risiko for at fosteret bliver smittet. Det skal dog siges at risikoen er begrænset for at få sygdommen under graviditet hvis ikke du har haft den. Sygdommen giver ikke misdannelser hos fosteret, men får man den tidligt i graviditet, kan der ske spontan abort. Får du sygdommen sent i graviditeten kan det medføre at fosteret får blodmangel og i værste fald fosterdød - sker dog meget sjældent! Er man smittet, så vil man følge barnet nøje ved ultralydsscanning.
  • Haresyge (Toksoplasmose): Denne sygdom kan man blive smittet med via en parasit som her i Danmark findes fra harer eller andet vildt. Hvis du har gjort vildtkød i stand, indtaget råt kød fra inficerede dyr eller skiftet kattebakke, så kan du have fået sygdommen på den måde. Smitten er ufarlig for personer, men kan være til stor fare for fosteret. Sygdommen kan give misdannelser. Smittes man inden for de første 3 måneder, kan det medføre spontan abort. Der er mindre risiko for synlige skader hos barnet, hvis man bliver smittet senere i graviditeten.
  • Sår ved kønsorganerne (Herpes genitalis): Hvis man har haft herpes før, så smitter man ikke sit barn ved at føde det. Hvis det er første udbrud af herpes, kan barnet smittes ved at blive født naturligt, og her vil man foretaget et kejsersnit. Hvis barnet bliver smittet, kan det være ret alvorligt og ville kunne dø af infektionen. Det er i sjældne tilfælde, at det er første herpesudbrud. Ved en blodprøve kan man konstatere om det er første herpesudbrud eller ikke. Er det første udbrud, så vil man lave kejsersnit.
  • Streptokokker (Gruppe B): Denne smitte har man mistanke til kan være skyld i for tidlig vandafgang og tidlig fødsel. Har man fået konstateret sygdommen vil man ofte få penicillin i forbindelse med fødslen for at forebygge smitte hos barnet. Man vil efterfølgende holde ekstra øje med barnet. Det er de færreste gravide, som bliver undersøgt for sygdommen, da det er sjældent at den nyfødte bliver smittet.
  • HIV: Denne sygdom ser man heldigvis sjældent i Danmark. Hvis den gravide har sygdommen, så er der ca. 10% risiko for at barnet smittes i maven eller ved fødslen. Der er også set visse misdannelser hos børn der fødes af en HIV-positiv kvinde.
  • Hepatitis B (smitsom leverbetændelse): Denne sygdom smittes barnet ikke med inde i maven, men kan smittes i forbindelse med fødslen. Hvis moren eller faren har sygdommen, vil man vaccinere barnet lige efter fødslen for sygdommen. Alle kvinder i Danmark bliver tjekket tidligt i graviditeten om de har sygdommen.


(2) Like

Del denne side med dine venner:

© 2017 - VoresYngel.dk IvS
CVR 37240540
FutulogiQ
info@VoresYngel.dk