Vores Yngel logo
VoresYngel.dk VoresYngel.dk

Ægløsning - planlæg en graviditet

Hvis du planlægger at blive gravid, er det en god idé at sætte dig ind i ægløsning. Da ægløsningen er medvirkende til at du overhovedet bliver gravid. Først og fremmest skal du finde ud af hvornår ægløsningstidspunktet er. Hvis du har en regelmæssig cyklus, skulle det være rimelig nemt at beregne. Hvis din cyklus er 28 dage, så vil din ægløsning være 2 uger efter første dag af din sidste menstruation.

Hvis nu førstedagen i din sidste menstruation var den 31. oktober, så vil ægløsning ligge den 14. november. Dog siger man at de 3 foregående dage og dagen efter ægløsningen er tidspunktet hvor du bliver nemmest gravid. Så ægløsningstidspunktet her vil ligge fra den 11. til den 15., og det er fordi at mandens sæd kan være i din krop, hvis du og din kæreste har haft sex 2 dage i forvejen og derfor kan denne sæd faktisk befrugte et æg under ægløsningen. Hvis i fx venter med at have sex til den dag hvor du har ægløsning i dette eksempel vil det være den 14. november, så er der faktisk en mindre chance for at der vil opstå en graviditet, da der kun er 24 timer til at befrugte ægget i. Så rådet herfra må være, dyrk sex lige efter din menstruation ca. hver anden dag og fortsæt til du får din menstruation igen, så er der størst chance for at der opstår en graviditet.

Du kan holde øje med om du har din ægløsning ved at bruge ægløsningstest, som du kan købe ligesom du kan købe graviditetstest. Dog kan du holde øje med tegn fra din krop, som viser at du har ægløsning:

  • Under ægløsningen vil du opdage, at du får noget der kaldes ægløsningsslim (ÆL-slim). Det er tykt gennemsigtigt udflåd. Grunden til dette er at det beskytter livmoderen og hjælper sæden på vej op til ægget, så det kan blive befrugtet.
  • Du kan få øget sexlyst, hvilket jo passer godt.
  • Din kropstemperatur vil stige lige efter ægløsning. Dette tegn er måske et af dem du ikke skal vente på, da du kun har 24 timer tilbage til at kunne blive gravid i.
  • Du kan have en svag smerte i underlivet (måske lidt menstruationsagtige smerter), du kan måske opleve en pletblødning.


(2) Like

Del denne side med dine venner:

© 2017 - VoresYngel.dk IvS
CVR 37240540
FutulogiQ
info@VoresYngel.dk