Vores Yngel logo
VoresYngel.dk VoresYngel.dk
Skældud

Skældud

Forskere råber nu vagt i gevær, når det handler om at skælde de små poder ud. Det viser sig nemlig, at skældud har samme virkning som en syngende lussing, og det ved de fleste af os næppe.

Vi elsker dem ubetinget, de små, men vi kan vist alle nikke genkendende til, at de kan blive urimelige, uregerlige og kan være med til at sætte vores tålmodighed seriøst på prøve. Som forældre bør vi dog trække vejret dybt og tænke os om, før vi begynder at skælde ud.

Det viser sig nemlig, at virkningen af skældud er den samme, som hvis vi havde uddelt lussinger til vores børn. Det skriver tv2.dk. De færreste går, heldigvis (!), ikke ind for at slå deres børn, og derfor er denne melding da også meget overraskende, og ikke overraskende på nogen god måde. Jeg kan da få helt ondt i maven på min drengs vegne af at tænke på, at jeg som forælder har skældt ham ud. Nu er jeg heldigvis blevet klogere!

Det er en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der ligger til grund for eksperternes udmeldinger, der viser, ”at mere end halvdelen af alle forældre hidser sig op eller skælder ud mindst én gang om ugen” (citat, red., Dr.dk). Nærværende undersøgelser viser ligeledes, at det er de fire- til seksårige, der oftest får skældud, nemlig tre ud af fire én gang om ugen, hvor skældud rettet mod teenagere, ligger på en ud af fire.

Børneforsker Erik Sigsgaard, forfatter til bogen: 'Om børn og unges Nej', siddestiller altså det at skælde ud med korporlig afstraffelse, idet forskningen viser, at skaden ved skældud ikke er andeledes end ved at slå.

Tæl derfor til ti, inden du skælder dit barn ud næste gang – kort sagt: Skældud skader!






Kilde:
Artikel: Børn tager skade af skældud, 27. november, 2015, tv2.dk.

(3) Like

Af: AnneRyeAndersson (Mere fra denne)

Skriv kommentar

Besvar

Del denne side med dine venner:

© 2017 - VoresYngel.dk IvS
CVR 37240540
FutulogiQ
info@VoresYngel.dk